Vægttab: mænds sundhedsudfordringer relateret til overvægt og fedme – følgesygdomme og komplikationer

Vægttab: Mænds sundhedsudfordringer relateret til overvægt og fedme – følgesygdomme og komplikationer

I dag lever en betydelig del af den voksne befolkning med overvægt eller fedme, hvilket gør det til en af de mest udbredte kroniske sygdomme i verden. Millioner af mænd står over for forskellige fysiske, hormonelle og psykologiske udfordringer som følge af overskydende kropsvægt [1]. At øge viden om disse udfordringer er en vigtig forudsætning for at leve et længere og sundere liv med forbedret livskvalitet.

Denne artikel undersøger de vigtigste faktorer, der bidrager til vægtøgning hos mænd, herunder hormonelle ubalancer som testosteronmangel, aldringens indflydelse og tilstande som hypogonadisme. Ud over testiklerne bidrager binyrerne også til produktionen af testosteron og spiller dermed en rolle for den generelle hormonbalance. Artiklen belyser de udfordringer, mænd står over for, og udforsker, hvordan man kan gribe vægttab an på en måde, der prioriterer hormonel sundhed og generel trivsel.

Fedme hos mænd

Ud over tallene på vægten er overvægt og fedme forbundet med en række helbredskomplikationer. Overskydende vægt medfører flere sundhedsproblemer, og disse kan være mere udtalte hos mænd på grund af unikke biologiske og hormonelle faktorer. Derudover øger fedme risikoen for forskellige former for kræft, fedtlever, søvnapnø, seksuel dysfunktion, ledsmerter samt smerter i hofter, knæ, ryg og fødder – såvel som psykiske problemer. Andre tilstande, der ofte forekommer sammen med fedme, inkluderer galdesten, visse neuropsykiatriske sygdomme, infertilitet og urininkontinens.

Visse sygdomme og medicin kan også bidrage til vægtøgning eller komplicere behandlingen af fedme hos mænd ved at påvirke vægtstyring og træningsanbefalinger. Derudover afholder samfundsnormer ofte mænd fra at søge hjælp, hvilket fører til forsinket behandling. For mange mænd er vægtkontrol komplekst – det handler ikke kun om kost og motion, men også om underliggende hormonelle og psykologiske faktorer.

Visceralt fedt og risici ved fedme

Fedmens konsekvenser rækker langt ud over det overfladiske. Hos mænd har overskydende vægt en tendens til at føre til ophobning af visceralt fedt – fedt omkring de indre organer i bughulen – hvilket udgør særlige sundhedsrisici. I modsætning til subkutant fedt, som ligger lige under huden, er visceralt fedt og en øget taljeomkreds tæt forbundet med øget risiko for hjertesygdom, type 2-diabetes og andre alvorlige helbredsproblemer.

Selv et beskedent vægttab kan føre til en markant reduktion af det viscerale fedt, hvilket forbedrer helbredet og reducerer risikoen for komplikationer. Et velstruktureret vægttabsprogram, der fokuserer på livsstilsændringer, kan hjælpe mænd med at opnå og vedligeholde en sund kropsvægt, mindske risikoen for kroniske sygdomme og fremme langsigtet sundhed. Forståelsen af farerne ved visceralt fedt kan være en stærk motivationsfaktor til at foretage positive ændringer og prioritere helbredet.

Hormonelle faktorer i mænds vægtregulering

Hormonbalancen spiller en central rolle i, hvordan mænd regulerer deres kropsvægt, og de fleste hormoner påvirker stofskiftet og vægtreguleringen på en eller anden måde. Selvom intet enkelt hormon alene er ansvarligt for processen, interagerer flere hormoner for at kontrollere sult, mæthed, stofskifte og kropssammensætning.

Blandt disse er hormonet testosteron særligt vigtigt for mænds sundhed. Det produceres primært i testiklerne og understøtter muskelvækst, knogletæthed og påvirker fedtfordelingen.

Sunde testosteronniveauer er forbundet med større muskelmasse og lavere niveauer af visceralt fedt. Omvendt kan lavt testosteron – som ofte ses hos mænd med fedme – bidrage til øget fedtophobning, især omkring maven, og forværre risikoen for hjertekarsygdomme, forhøjet blodtryk og type 2-diabetes. Lave niveauer kan også reducere energi og motivation og gøre det sværere at opretholde muskelmasse, hvilket indirekte påvirker vægtreguleringen.

Dog er det primært andre hormoner og signaler fra hjernen og tarmen – såsom leptin, ghrelin, insulin og tarmpeptider som GLP-1 og GIP – der styrer appetit og mæthed. Forstyrrelser i disse signaler spiller en central rolle i udviklingen af fedme.

At forstå, hvordan testosteron interagerer med dette bredere hormonelle netværk, giver et mere komplet billede af mænds vægtregulering. Strategier for vægtkontrol baseret på regelmæssig fysisk aktivitet, balanceret ernæring og bæredygtige livsstilsændringer bidrager til bedre hormonbalance og generel sundhed. I nogle tilfælde kan medicinsk vurdering og behandling af underliggende hormonproblemer være nødvendig. Ved at erkende samspillet mellem flere hormoner kan mænd tage aktive skridt til at reducere kropsfedt, sænke risikoen for kroniske sygdomme og støtte langvarig sundhed.

Forståelse af fedmerisici: En omfattende oversigt

At adressere fedmerisici kræver en forståelse af de mange helbredsmæssige konsekvenser, som overskydende vægt kan have for kroppen. Disse risici er indbyrdes forbundne og forværrer ofte den samlede sundhedsbelastning – især hos mænd.

Her gennemgås de væsentligste helbredsproblemer forbundet med fedme, med fokus på hvordan overskydende visceralt fedt og hormonelle ubalancer bidrager til alvorlige sygdomme:

Fedtlever – ikke-alkoholisk fedtlever (MASLD)

Selvom alkohol længe har været anerkendt som en hovedårsag til alvorlig leversygdom, er fedtlever relateret til overvægt eller fedtophobning i leveren (tidligere kaldet NAFLD, nu betegnet MASLD) blevet stadig mere udbredt – især blandt mænd.
MASLD (Metabolic Dysfunction-Associated Steatotic Liver Disease), tidligere kendt som NAFLD (Non-Alcoholic Fatty Liver Disease), er forbundet med metabolisk syndrom, særligt insulinresistens, som fører til øget fedtnedbrydning i fedtvævet og ophobning af fedt i leveren.
Hvis tilstanden ikke behandles, øger den risikoen for både hjerte-kar-sygdomme og leversygdomme [13].

Sarkopen fedme – en skjult risiko hos ældre mænd

Hos ældre mænd udgør kombinationen af visceral fedtophobning og tab af muskelmasse – kaldet sarkopen fedme – en skjult fare. Denne kombination fører til skrøbelighed, øget risiko for fald, insulinresistens og højere dødelighed [24].

Fedme og kræftrisiko

Fedme er ikke kun en væsentlig risikofaktor for hjerte-kar-sygdomme og diabetes, men også forbundet med en øget risiko for flere kræftformer, herunder tarm-, lever-, prostata-, nyre-, galdeblære- og bugspytkirtelkræft.
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anslår, at omkring 40 % af alle kræfttilfælde kunne forebygges gennem en sundere livsstil – herunder bedre kost, øget fysisk aktivitet, rygestop og reduceret UV-eksponering.
Kronisk lavgradig inflammation og ændret insulinsignalering – begge almindelige ved fedme – samt hormonelle ubalancer som lavt testosteron og højt østrogen, kan fremme kræftudvikling. At opretholde en sund vægt kan markant reducere disse risici og støtte langsigtet sundhed [13].

Søvnproblemer og nedsat energiniveau

Søvnapnø, kendetegnet ved korte pauser i vejrtrækningen under søvn, forstyrrer hvilen og aktiverer det sympatiske nervesystem – hvilket øger hjertefrekvens, blodtryk og adrenalin, mens iltniveauet falder.
Disse forstyrrelser kan forårsage dagtræthed, forværre forhøjet blodtryk og øge risikoen for slagtilfælde.

Hormonelle faktorer – lavt testosteron (hypogonadisme)

Testosteron spiller en afgørende rolle for muskelopbygning, fedtfordeling og stofskifte [15].
Mange overvægtige og fede mænd oplever lave testosteronniveauer, hvilket kan føre til nedsat libido, erektil dysfunktion, infertilitet, nedsat muskelmasse, knogleskørhed og øget risiko for hjerte-kar-sygdomme (abdominal fedme, type 2-diabetes og hypertension).

Den hormonelle ubalance skyldes øget aromataseaktivitet i fedtvævet, som omdanner testosteron til østrogen. Dette medfører højere østrogenniveauer og kan føre til udvikling af brystvæv (gynekomasti).
Lavt testosteron kan desuden påvirke humør, kognitiv funktion og psykisk velvære.

For mænd med testosteronmangel kan testosteronerstatningsterapi (TRT) i kombination med livsstilsændringer være gavnlig.
Hos Yazen tilbyder vi personligt tilpassede behandlingsplaner, herunder ADAM-testen, for at identificere hormonmangel og effektivt genoprette hormonbalancen.

Psykologiske og samfundsmæssige faktorer

Fedme hænger tæt sammen med psykiske udfordringer som angst, depression og skamfølelse.
Samfundets forventninger til maskulinitet og kropsidealer kan afholde mænd fra at søge hjælp og dermed forværre problemet.
Derudover kan usunde vaner – såsom overdrevent alkoholforbrug, spiseforstyrrelser (f.eks. binge eating disorder), neuropsykiatriske lidelser (NPF) og antidepressiv medicin – bidrage til vægtproblemer.

At behandle fedme kræver en helhedsorienteret tilgang, der lægger vægt på mental trivsel, social støtte og fjernelse af stigmatisering.

Smerter og fordøjelsesproblemer

Overvægt belaster vægtbærende led som knæ og hofter, hvilket fører til smerte og inflammation. Vægttab kan aflaste leddene og reducere symptomer på slidgigt.
Fedme øger også risikoen for fordøjelsesproblemer som sure opstød og galdesten, som kan mindskes gennem kostændringer – for eksempel ved at begrænse fedtrige fødevarer – og livsstilsændringer.

D-vitaminmangel

Lave D-vitaminniveauer er almindelige hos personer med fedme, delvist fordi vitaminet er fedtopløseligt og lagres i fedtvævet, og delvist på grund af nedsat udendørs aktivitet og nedsat leverfunktion.
Tilstækkeligt D-vitamin er vigtigt for knoglesundhed, immunforsvar og psykisk trivsel.

Denne helhedsforståelse understreger vigtigheden af en omfattende vurdering og personligt tilpassede behandlingsstrategier for effektivt at håndtere fedme og de tilhørende sundhedsrisici hos mænd.

Ud over BMI – flere værktøjer til vurdering af fedme

Selvom Body Mass Index (BMI) er et udbredt redskab til vurdering af vægtstatus, giver det ikke altid et fuldstændigt billede af en persons sundhedsrisici.
For mænd – især dem med høj muskelmasse – kan BMI være misvisende, da det ikke skelner mellem muskel- og fedtmasse. Veltrænede mænd kan derfor fejlagtigt klassificeres som overvægtige, mens mænd med lav muskelmasse og høj andel af visceralt fedt kan have et “normalt” BMI trods forhøjet risiko.

Eksperter anbefaler derfor at supplere BMI med taljeomkreds, talje-hofte-forhold og fedtprocent [3] for bedre at kunne vurdere risici forbundet med overvægt.
Disse værktøjer hjælper med at identificere personer, der kan have øget risiko for helbredsproblemer, selv hvis deres BMI ligger inden for normalområdet.

Ved at kombinere flere målemetoder kan sundhedspersonale udvikle mere personlige vægttabsstrategier, der imødekommer den enkeltes behov.
Denne helhedsorienterede tilgang fremmer ikke blot sund livsstil, men forbedrer også det generelle velbefindende ved at fokusere på mere end blot tallet på vægten.

Små reduktioner – stor effekt

Ofte er et vægttab på blot 5 % nok til at reducere sundhedsrisici forbundet med fedme, og ved et vægttab på 10–15 % er risikoreduktionen markant.
Selv små fremskridt kan have stor betydning: En mand på 100 kg, der taber 5 kg (5 %), kan opleve forbedringer i blodtryk, kolesterol og blodsukker.

Det er ikke nødvendigt at nå en “normalvægt” for at mindske kroppens belastning og risikoen for komplikationer.
Ved metabolisk syndrom hænger risikofaktorerne tæt sammen, og frem for at behandle forhøjet blodtryk, kolesterol og blodsukker hver for sig, er det ofte mere effektivt at adressere roden til problemet – vægttab, bedre kost og øget fysisk aktivitet påvirker flere faktorer samtidig.

At opbygge bedre helbred kræver en holistisk tilgang, der kombinerer medicinsk behandling, livsstilsændringer og psykologisk støtte.

Håndtering og vægttabsstrategier for mænd – en mangesidet tilgang

Effektiv vægtkontrol hos mænd kræver en mangesidet tilgang, der kombinerer livsstilsændringer, medicinske tiltag og individuelt tilpassede støttestrategier.
At inddrage familiemedlemmer i arbejdet med vægtkontrol og sunde kostvaner kan give vigtig opbakning og hjælpe med at styrke positive forandringer.

• Styrketræning og fysisk aktivitet: Regelmæssig styrke- og modstandstræning hjælper med at bevare muskelmassen, forbedre stofskiftet og modvirke aldersrelaterede tab [21].Mænd drager særligt fordel af strukturerede styrketræningsprogrammer, da de bekæmper sarkopen fedme – en skjult risiko, der kombinerer tab af muskelmasse med øget fedtophobning hos ældre mænd.Både styrketræning og konditionstræning kan øge forbrændingen og dermed støtte vægttab ved at øge energiforbruget.
• Kost og ernæring: En balanceret kost rig på fuldkornsprodukter, fibre og magre proteiner hjælper med at kontrollere vægten og reducere fedtophobning [22]. Mænd står ofte over for særlige udfordringer såsom et højere indtag af fastfood og alkohol, hvilket bidrager væsentligt til overskydende kalorier. Forskellige diæter – herunder fedtfattige, proteinrige og fiberrige kostformer – er blevet undersøgt for deres effektivitet i vægtkontrol, og hver tilgang har sine egne fordele og overvejelser. At erstatte fedtholdige fødevarer med alternativer med lavere fedtindhold, som skummetmælk, fedtfattig yoghurt eller bagte snacks, kan støtte vægttab og vægtvedligeholdelse.
  Bæredygtige tilgange – som portionskontrol (for eksempel ved brug af Mealsizer®), sundere tilberedningsmetoder og ernæringsundervisning – er afgørende. Ernæringsvejledning og -undervisning kan fremme adfærdsændringer, der støtter langsigtet vægtkontrol ved at tage højde for følelsesmæssige og psykologiske faktorer, som påvirker spisevaner. At være opmærksom på, hvad og hvor meget man spiser, er afgørende for at kontrollere kalorieindtaget. Overvågning af det samlede kalorieindtag er en vigtig faktor for at opnå og opretholde vægttab. At fastholde sunde kostmønstre over længere tid er essentielt for vedvarende vægttab. Strategier, der støtter langsigtet vægttab – såsom løbende adfærds- og livsstilsændringer – er afgørende for at forhindre vægtøgning efter et vægttab.
• Livsstilsændringer: Tilstrækkelig søvn, stresshåndtering og regelmæssig fysisk aktivitet spiller alle en vigtig rolle i opretholdelsen af vægt og hormonel balance [23]. At opbygge rutiner, der er realistiske og bæredygtige, er især vigtigt for mænd, som ofte er mindre tilbøjelige end kvinder til at søge struktureret støtte. At tage sunde skridt til vægtkontrol, såsom nærende madlavning og et støttende miljø, kan yderligere fremme succes på lang sigt.
• Medicinske behandlinger og GLP-1-agonister: Moderne medicin mod fedme, såsom GLP-1-receptoragonister (for eksempel semaglutid, tirzepatid), har revolutioneret behandlingen af fedme ved at øge mæthedsfornemmelsen, reducere appetitten og forbedre blodsukkerkontrollen [25]. Forskning viser kønsspecifikke forskelle: mænd opnår ofte større reduktion af visceralt fedt og kardiometaboliske risici, mens kvinder generelt oplever større vægttab [26,27]. Det er vigtigt at anerkende disse forskelle, når behandlingsplaner tilpasses individuelt.
• Kirurgiske muligheder: For mænd med svær fedme, som ikke har opnået tilfredsstillende vægttab gennem kost, motion og andre vægttabsstrategier, kan fedmekirurgi være en mulighed. Indgreb som gastrisk bypass eller sleeve-gastrektomi reducerer mavesækkens størrelse eller ændrer fordøjelsessystemets struktur, hvilket begrænser fødeindtaget og næringsoptagelsen. Selvom fedmekirurgi kan være et effektivt redskab til betydeligt og varigt vægttab, er det normalt forbeholdt dem, der har udtømt andre muligheder, og udføres altid under vejledning af erfarne sundhedsprofessionelle. Disse procedurer kan føre til markant og vedvarende vægttab, men det er vigtigt at forstå, at kirurgi ikke er en hurtig løsning – det kræver grundig vurdering, opfølgning og langsigtet tilpasning af livsstilen.

Mænds udfordringer med fedme

Det er vigtigt at drøfte Deres muligheder med en sundhedsprofessionel.
Bæredygtige resultater afhænger ikke kun af klinisk behandling, men også af støttesystemer – rådgivning, gruppeforløb og lokalt baserede ressourcer – en helhedsorienteret behandling, der kan hjælpe med at fastholde sunde vaner og bevare vægttab. At træffe informerede beslutninger med vejledning fra Deres sundhedsteam sikrer de bedst mulige resultater for Deres helbred og trivsel.

Hos Yazen anvender vi en omfattende tilgang til fysisk og mental sundhed, livsstil og risikofaktorer. Der findes ingen enkel, universel løsning, der passer til alle. Ved at tage udgangspunkt i den enkeltes specifikke udfordringer i forhold til overvægt og vægttab – med respektfuld behandling og personcentreret pleje – støtter vi Dem på vejen mod et bedre helbred.

Afslutning: En helhedsorienteret tilgang til mænds velbefindende

I en verden, der ofte fokuserer på generelle løsninger, er det afgørende at forstå, at vejen fra fedme til sundhed er mangesidet og dybt personlig, og derfor kræver en specialiseret tilgang.
At håndtere vægttab hos mænd forudsætter også anerkendelsen af, at behandlingen skal rumme både fysisk og mental omsorg.
Hormonelle forandringer, kropsopfattelse og personlige mål skal indgå som en del af planen for vægttab og generel sundhed.

Selv et beskedent vægttab kan have betydelige fordele for hjerte-kar-sundheden, sænke blodtrykket og forbedre andre risikofaktorer.
Overskydende kropsfedt kan føre til alvorlige organskader og livstruende komplikationer, og risikoen er mere udtalt hos mænd, som også har tendens til at udvikle komplikationer tidligere end kvinder.
Dette understreger behovet for kønsspecifikke tilgange til behandling af fedme [2].

Tidlig opdagelse, intervention og forebyggende tiltag er afgørende for en effektiv håndtering og kan føre til bedre resultater for mænds sundhed.
Det er vigtigt at anerkende fedme som en kronisk medicinsk tilstand, der kræver specialiseret opmærksomhed – ikke som et personligt nederlag.

Hos Yazen forstår vi disse kompleksiteter og tilpasser vores tilgang til at omfatte alle aspekter – med individuel støtte, der tager højde for Deres behov og livssituation.
At håndtere vægtudfordringer kræver ofte en kombination af livsstilsændringer, medicinske behandlinger og psykologisk støtte – samt forståelse af, hvordan disse elementer påvirker hinanden.
Det handler om at genvinde helbredet og forbedre livskvaliteten.
Effektiv vægtkontrol kan markant reducere risikoen for alvorlige sygdomme som hjerte-kar-sygdom og diabetes.

Ansvarsfraskrivelse: Denne artikel er kun beregnet til informationsformål og udgør ikke medicinsk rådgivning. Kontakt venligst en sundhedsprofessionel for personlige anbefalinger.

Ansvarsfraskrivelse: Denne artikel er blevet oversat ved hjælp af kunstig intelligens. Den originale engelske version er masteren. I tvivlstilfælde har den engelske ordlyd forrang.

Referencer:

1. Ide et al. 2023. The impact of testosterone in men's health. Endocr J.; 70(7):655–662. https://doi.org/10.1507/endocrj.EJ23-0175
2. Batra et al. 2012. The Role of Visceral Fat.  Digestive Diseases 30.1 (2012): 70-74. https://doi.org/10.1159/000335722 
3. Weber et al. 2019. Fat mass and obesity-related health risks: predicting type 2 diabetes in men. Diabetes Care;42(3):529–536. https://doi.org/10.2337/dc18-1236 
4. Sandovici et al. 2025. Epigenetic Changes Associated With Obesity-related Metabolic Comorbidities. Journal of Endocrine Society, 9(9), 1. https://doi.org/10.1210/jendso/bvaf129 
5. Nguyen et al. 2021. Association of body mass index, waist circumference, and body fat with metabolic syndrome in men. Diabetes Metab Syndr Obes.;14:1453–1463. https://doi.org/10.2147/DMSO.S307193 
6. Okobi et al. 2024. Impact of Weight Loss on Testosterone Levels: A Review of BMI and Testosterone. Cureus. 21;16(12):e76139. https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC11745839/
7. Salas-Huetos et al. 2019. Diet and sperm quality: Nutrients, foods and dietary patterns. Reprod Biol.; 19(3):219–224. https://doi.org/10.1016/j.repbio.2019.07.005
8. Boeri et al. 2019. Heavy cigarette smoking and alcohol consumption are associated with impaired sperm parameters in primary infertile men. Asian J Androl.; 21(5):478–485. https://doi.org/10.4103/aja.aja_9_19
9. Kimblad et al. 2022. Decreased sperm counts in Swedish users of oral tobacco. Andrology.; 10(6):1181–1188. https://doi.org/10.1111/andr.13265
10. Okobi et al. 2024. Impact of Weight Loss on Testosterone Levels: A Review of BMI and Testosterone. Cureus. 21;16(12):e76139. https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC11745839/
11. Saad et al. 2016. Effects of long-term treatment with testosterone on weight and waist size in 411 hypogonadal men with obesity classes I–III: observational data from two registry studies. Int J Obes (Lond).; 40(1):162–170. https://doi.org/10.1038/ijo.2015.139
12. Häkkinen et al. 2001. Selective muscle hypertrophy, changes in EMG and force, and serum hormones during strength training in older women and men. J Appl Physiol.; 91(2):569–580. https://doi.org/10.1152/jappl.2001.91.2.569
13. Smith  et al. 2016. High protein vs high carbohydrate breakfast and its effect on postprandial glycemia in overweight men. Nutr J.; 15:53. https://doi.org/10.1186/s12937-016-0169-3
14. Heo et al. 2017. Obesity and quality of life in diverse male populations: The mediating effects of lifestyle interventions. Obes Res Clin Pract.; 11(4):408–417. https://doi.org/10.1016/j.orcp.2016.08.001
15. Akmal et al. 2006. Improvement in human semen quality after oral supplementation of vitamin C. J Med Food.; 9(3):440–442. https://doi.org/10.1089/jmf.2006.9.440
16. Safarinejad et al. 2009. Efficacy of coenzyme Q10 on semen parameters, sperm function and reproductive hormones in infertile men. J Urol.; 182(1):237–248. https://doi.org/10.1016/j.juro.2009.02.121
17. Nouri  et al. 2019. The effects of lycopene supplement on the spermatogram and seminal oxidative stress in infertile men: A randomized, double-blind, placebo-controlled clinical trial. Phytother Res.; 33(12):3203–3211. https://doi.org/10.1002/ptr.6485
18. Griffiths  et al. 2014. The role of social norms and body image concerns in men’s unhealthy weight control behaviors. Body Image.; 11(4):386–390. https://doi.org/10.1016/j.bodyim.2014.06.005
19. Dwyer et al.2019. Functional hypogonadotropic hypogonadism in men: Underlying neuroendocrine mechanisms and natural history. Journal of Clinical Endocrinology and Metabolism, AdvanceArticle. J Clin Endocrinol Metab. 104(8):3403–3414. https://doi.org/10.1210/jc.2018-02697 
20.  Pletzer et al. 2021. The gonadal response to social stress and its relationship to cortisol. Stress.; 24(6):866–875. https://doi.org/10.1080/10253890.2021.1921419
21. Stanikova  et al. 2018. Increased estrogen level can be associated with depression in males. Psychoneuroendocrinology.; 87:196–203. https://doi.org/10.1016/j.psyneuen.2017.10.004
22. Grossmann et al. 2024. Testosterone therapy in older men: clinical implications of recent landmark trials. Eur J Endocrinol. 191(1):R22–R45. https://doi.org/10.1093/ejendo/lvae071 
23. Jensen et al. 2014. Vitamin D and male reproduction. Nature Reviews Endocrinology, 10(3), 175-186. https://doi.org/10.1038/nrendo.2013.262 
24. Levine et al. 2017. Temporal trends in sperm count: a systematic review and meta-regression analysis. Hum Reprod Update.; 23(6):646–659. https://doi.org/10.1093/humupd/dmx022
25. Ford et al. 2000. Increasing paternal age is associated with delayed conception in a large population of fertile couples: evidence for declining fecundity in older men. Hum Reprod.; 15(8):1703–1708. https://doi.org/10.1093/humrep/15.8.1703
26. Allouche-Fitoussi  et al. 2020. The Role of Zinc in Male Fertility. Int J Mol Sci.; 21(20):7796. https://doi.org/10.3390/ijms21207796
27. Wang  et al. 2022. Effect of vitamin E on semen quality parameters: A meta-analysis of randomized controlled trials. Urol J.; 19(5):343–351. https://doi.org/10.22037/uj.v19i.6848
28. Falsig  et al. 2019. The influence of omega-3 fatty acids on semen quality markers: a systematic PRISMA review. Andrology.; 7(6):794–803. https://doi.org/10.1111/andr.12661
29. Sharma  et al. 2013. Androgenetic alopecia and risk of coronary artery disease. Indian Dermatol Online J.; 4(4):283–287. https://doi.org/10.4103/2229-5178.120637
30. Oh et al. 1998. Association of benign prostatic hyperplasia with male pattern baldness. Urology.; 51(5):744–748. https://doi.org/10.1016/S0090-4295(98)00006-5