Forstå de vidtrækkende risici ved fedme hos mænd: en omfattende oversigt

Forstå de vidtrækkende risici ved fedme hos mænd: en omfattende oversigt

Fedme er meget mere end blot et spørgsmål om vægt; det er en kompleks medicinsk tilstand med omfattende konsekvenser for mænds sundhed. Den igangværende fedmeepidemi har ført til en dramatisk stigning i fedmerelaterede helbredsproblemer, hvilket øger forekomsten af metabolisk syndrom og hjerte-kar-sygdomme. Overvægt, især ophobning af visceral fedt og tilhørende hormonelle ubalancer, kan markant øge risikoen for en række alvorlige helbredsproblemer. Den globale byrde af fedme fortsætter med at vokse [1], hvilket lægger et enormt pres på sundhedssystemerne og bidrager til øget dødelighed verden over. Denne artikel giver en omfattende oversigt over disse risici og understreger, hvor tæt forbundet de fedmerelaterede komplikationer er.

Fedme og dens underliggende risici

Fedme er en kompleks og mangesidet tilstand, kendetegnet ved ophobning af overskydende kropsfedt, hvilket markant kan øge risikoen for kroniske sygdomme som hjerte-kar-sygdom, type 2-diabetes og visse former for kræft [1]. Udviklingen af fedme påvirkes af en kombination af genetiske, miljømæssige og livsstilsrelaterede faktorer, herunder usunde kostvaner, mangel på fysisk aktivitet og socioøkonomiske forhold. Centrale risikofaktorer som forhøjet blodtryk, metabolisk syndrom og insulinresistens ledsager ofte fedme [2,3], hvilket yderligere øger risikoen for hjerte-kar-sygdom og andre alvorlige helbredsproblemer. Forståelsen af disse underliggende årsager er afgørende for effektiv forebyggelse og behandling, da fedme ikke kun påvirker den fysiske sundhed, men også bidrager til en bred vifte af kroniske sygdomme og relaterede problemer.

Måling og vurdering af fedme

En præcis måling og vurdering af fedme er essentiel for at identificere personer med risiko for fedmerelaterede helbredsproblemer. Det mest anvendte værktøj er Body Mass Index (BMI), som beregnes ved at dividere en persons vægt i kilogram med højden i meter i anden. BMI-kategorier hjælper med at klassificere individer som undervægtige, normalvægtige, overvægtige eller fede og giver en generel indikation af sundhedsrisici forbundet med overskydende kropsfedt [1,2].

Dog skelner BMI ikke mellem fedt- og muskelmasse, og det afspejler derfor ikke altid en persons reelle helbredstilstand. Yderligere målinger, såsom taljeomkreds og talje-hofte-forhold, giver værdifuld indsigt i fedtfordelingen på kroppen. Hos mænd er en taljeomkreds på over 102 cm forbundet med øget risiko for kroniske sygdomme, herunder hjerte-kar-sygdom og type 2-diabetes [2,3]. Ved at kombinere disse måleværktøjer kan sundhedsprofessionelle bedre vurdere helbredsrisici og skræddersy interventioner til at håndtere fedme og de relaterede sundhedsproblemer.

Hjerte-kar-sygdom, komplikationer og metabolisk syndrom

Som tidligere nævnt forstyrrer fedme – især visceralt fedt og abdominal fedme – kroppens evne til at regulere blodtryk, blodsukker og lipider, hvilket fører til metabolisk syndrom [2,3]. Metabolisk syndrom omfatter komponenter som forhøjede triglycerider og lavt HDL-kolesterol, som begge øger risikoen for hjerte-kar-sygdom. Denne farlige kombination af risikofaktorer øger markant sandsynligheden for:

• Koronararteriesygdom (CAD): Fedme fremmer åreforkalkning, hvor plak ophobes i arterierne og fører til angina, hjerteanfald og pludselig hjertedød [4].
• Slagtilfælde: Fedme øger risikoen for både iskæmiske og hæmoragiske slagtilfælde. Iskæmiske slag opstår, når blodtilførslen til hjernen blokeres; hæmoragiske slag opstår, når et blodkar i hjernen brister [5].
• Hjertesvigt: Fedme belaster hjertemusklen, hvilket med tiden kan føre til, at hjertet ikke kan pumpe tilstrækkeligt blod til kroppens behov [6].
• Type 2-diabetes: Fedme er en væsentlig risikofaktor for type 2-diabetes, en kronisk tilstand, hvor kroppen ikke kan regulere blodsukkeret korrekt [2].

Mænd med fedme har en høj risiko for negative hjerte-kar-udfald, herunder iskæmisk hjertesygdom, myokardieinfarkt, koronar hjertesygdom, perifer karsygdom, cerebrovaskulær sygdom og kardiovaskulær dødelighed [7]. Abdominal fedme og overskydende kropsfedt er vigtige risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom, da de kan øge blodtrykket og bidrage til relaterede sygdomme. Tilstedeværelsen af andre risikofaktorer, såsom forhøjet blodsukker og kolesterol, øger risikoen yderligere. Statistiske analyser af store befolkningsgrupper har tydeligt vist, hvordan disse risikofaktorer påvirker kardiovaskulære udfald [3,4]. Mænd udvikler desuden disse tilstande tidligere og ofte mere aggressivt end kvinder [7].

Fedtlever (MASLD og MASH)

Fedme er en af de førende årsager til metabolisk dysfunktion-associeret steatotisk leversygdom (MASLD), hvor fedt ophobes i leveren, samt MASH (metabolisk dysfunktion-associeret steatohepatitis). Ved MASH fører fedtophobning til betændelse, leverskade og i nogle tilfælde fibrose (arvæv). Et vægttab på blot 3–7 % kan markant reducere mængden af fedt i leveren og forbedre leverfunktionen [8]. MASLD kan udvikle sig til mere alvorlige leversygdomme, herunder:

• MASH: En mere alvorlig form for fedtlever, karakteriseret ved inflammation og leverskade [8].
• Skrumpelever: Et fremskredent stadie, hvor sundt væv erstattes af arvæv [8].
• Leversvigt: Når leveren ikke længere kan udføre sine livsvigtige funktioner [8].
• Hepatocellulært karcinom (leverkræft): MASLD og MASH øger risikoen for leverkræft [9].

Livsstilsændringer i de tidlige stadier af fedtleversygdom er afgørende for at bremse sygdommens udvikling og bevare leverfunktionen [8,9].

Sarkopenisk fedme og overskydende kropsfedt

Hos ældre mænd kan fedme kombineres med aldersrelateret tab af muskelmasse – en tilstand kaldet sarkopenisk fedme. Denne kombination er særligt farlig, da den øger risikoen for [10]:

• Skrøbelighed: Sarkopenisk fedme fører til nedsat fysisk funktion og øget sårbarhed over for belastninger.
• Fald: Tab af muskelmasse og styrke øger risikoen for fald, hvilket kan føre til brud og andre skader.
• Handicap: Tilstanden kan gøre det vanskeligt at udføre daglige aktiviteter som at gå, bade og klæde sig på.
• Insulinresistens: Kombinationen af fedme og muskeltab forværrer insulinresistens og øger risikoen for type 2-diabetes.
• Dødelighed: Sarkopenisk fedme er forbundet med en øget risiko for tidlig død.

‍Øget kræftrisiko

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er overvægt eller fedme tydeligt forbundet med en øget risiko for at udvikle 13 forskellige kræftformer [1,11]:

1. Brystkræft: Kræft i brystvævet, hovedsageligt hos kvinder efter overgangsalderen.
2. Æggestokkræft: Kræft i æggestokkene, ofte hormonrelateret og forbundet med forhøjede østrogenniveauer.‍
3. Skjoldbruskkirtelkræft: Kræft i skjoldbruskkirtlen, der sidder foran på halsen.‍
4. Tarm- og endetarmskræft (kolorektal kræft): Kræft i tyktarmen eller endetarmen.‍
5. Galdeblærekræft: Kræft i galdeblæren eller galdegangene, som forbinder leveren, galdeblæren og tyndtarmen.‍
6. Bugspytkirtelkræft: En meget aggressiv kræftform i bugspytkirtlen.‍
7. Meningeom (hjerne- eller rygmarvshindetumor): Normalt en godartet tumor, der opstår fra hinderne omkring hjernen eller rygmarven.‍
8. Multipelt myelom (knoglemarvskræft): Kræft i plasmacellerne, som producerer antistoffer.‍
9. Leverkræft (hepatocellulært karcinom): Kræft i leveren, som ofte udvikles efter fedtlever (MASLD/MASH).‍
10. Kræft i den øverste del af maven (gastric cardia cancer): Kræft dér, hvor maven møder spiserøret.‍
11. Nyrekræft (renalcellekarcinom): Kræft i cellerne inde i nyrerne.‍
12. Spiserørskræft: Kræft i spiserøret, især i den nedre del.‍
13. Livmoderkræft (endometriecancer): Kræft i livmoderens slimhinde, stærkt forbundet med fedme og forhøjede østrogenniveauer.

Tallene repræsenterer den relative risiko (RR) — altså hvor mange gange højere risikoen er hos personer med fedme sammenlignet med dem med normal vægt. Der er en 7,1 gange højere risiko for livmoderkræft, en 4,8 gange højere risiko for spiserørskræft, og for de fleste andre kræftformer er risikoen 1,3–1,8 gange højere hos personer med fedme end hos personer med normal vægt [11].

Kronisk lavgradig inflammation, ændret insulinsignalering og hormonelle ubalancer forbundet med fedme menes at bidrage til denne øgede kræftrisiko.

‍Lave testosteronniveauer (hypogonadisme)

Mange overvægtige og fede mænd oplever lave testosteronniveauer (hypogonadisme). Lavt testosteron kan føre til [12]:

• Reduceret libido: Hypogonadisme kan nedsætte den seksuelle lyst.
• Erektil dysfunktion: Lavt testosteron kan bidrage til problemer med at opnå og opretholde en erektion.
• Infertilitet: Lavt testosteron kan forringe sædproduktionen og føre til infertilitet.
• Nedsat muskelmasse: Testosteron er afgørende for at opretholde muskelmasse; lave niveauer kan medføre muskeltab.
• Øget fedtmasse: Lavt testosteron fremmer fedtlagring, især omkring maven.
• Osteoporose: Testosteron spiller en rolle i knoglesundhed; lave niveauer øger risikoen for knogleskørhed.
• Reduceret energi og motivation: Hypogonadisme kan føre til træthed og nedsat motivation.

Den hormonelle ubalance skyldes også øget aromataseaktivitet i fedtvævet, som omdanner testosteron til østrogen, hvilket fører til forhøjede østrogenniveauer og udvikling af brystvæv (gynekomasti).

Psykologiske og samfundsmæssige faktorer

De psykologiske og samfundsmæssige faktorer, der er forbundet med fedme, kan yderligere forværre sundhedsrisiciene. Disse faktorer kan have en betydelig indvirkning på mænds mentale og følelsesmæssige trivsel og gøre vægtkontrol endnu mere udfordrende. De omfatter:

• Angst og depression: Fedme er forbundet med højere forekomst af angst og depression, hvilket lægger et stort pres på den mentale sundhed [13].
• Social stigmatisering: Overvægtige og fede mænd kan opleve stigmatisering og diskrimination, hvilket kan føre til isolation og modvilje mod at søge hjælp. Dette kan have en negativ indvirkning på selvværd og sociale relationer [14].
• Usunde mestringsstrategier: Som reaktion på psykisk belastning kan nogle mænd ty til usunde strategier som overdreven alkoholindtagelse eller spiseforstyrrelser. Disse adfærdsmønstre kan yderligere forværre både fysisk og mental sundhed.
• Reduceret mobilitet: Fedme kan begrænse deltagelsen i fysiske aktiviteter, hvilket påvirker både den mentale og fysiske sundhed og reducerer livskvaliteten.

Disse faktorer kan påvirke helbredet negativt og skabe en ond cirkel, der gør vægtkontrol endnu vanskeligere. At håndtere disse problemer kræver en medfølende og støttende tilgang. Derudover kan rygestop sammen med vægtkontrol markant reducere sundhedsrisici og forbedre den generelle trivsel.

‍Smerter og fordøjelsesproblemer

Overvægt belaster både vægtbærende led og indre organer, hvilket kan føre til smerte og inflammation. Fedme er desuden forbundet med øget risiko for fordøjelsesproblemer, som kan have stor indflydelse på livskvaliteten. Disse omfatter:

• Slidgigt (osteoarthritis): Overvægt fremskynder sliddet på leddene og øger risikoen for slidgigt, især i knæ og hofter. Dette kan føre til kroniske smerter og nedsat mobilitet [15]. Nogle mænd tager også på i vægt på grund af underliggende helbredstilstande eller medicin, hvilket yderligere kan forværre ledsmerter.
• Gastroøsofageal reflukssygdom (GERD): Fedme øger trykket på maven, hvilket kan føre til sure opstød og halsbrand. Kronisk GERD kan skade spiserøret og markant forringe livskvaliteten [12].
• Galdesten: Fedme øger risikoen for galdesten, som kan forårsage mavesmerter og fordøjelsesbesvær og ofte kræver medicinsk behandling [17].

Disse tilstande kan medføre kroniske smerter og ubehag, hvilket i høj grad reducerer en mands evne til at være fysisk aktiv og nyde hverdagen. Behandlingen indebærer ofte vægttab, kostændringer og medicinsk behandling. Vægttab kan hjælpe med at reducere smerter og forbedre fordøjelsessundheden.

D-vitaminmangel

Lave niveauer af D-vitamin er almindelige blandt personer med fedme, da vitaminet lagres i fedtvævet, og fordi mange bevæger sig mindre udendørs. Derudover kan fedme påvirke kroppens omsætning af D-vitamin [18]. D-vitaminmangel kan bidrage til:

• Knogletab og osteoporose: D-vitamin er essentielt for optagelsen af calcium, som er vigtigt for knoglesundhed. Lave niveauer af D-vitamin øger risikoen for knogletab og osteoporose, hvilket også øger risikoen for brud [17].
• Muskelsvaghed: D-vitamin spiller en rolle i muskelfunktion, og mangel kan føre til muskelsvaghed, hvilket øger risikoen for fald og nedsat mobilitet [17].
• Nedsat immunfunktion: Tilstrækkeligt D-vitamin er vigtigt for et velfungerende immunsystem og hjælper kroppen med at bekæmpe infektioner og opretholde generel sundhed [19].

At håndtere D-vitaminmangel gennem tilskud og øget soleksponering (når det er passende) er en vigtig del af helhedsorienteret sundhedspleje for mænd med fedme. Overvågning og opretholdelse af tilstrækkelige D-vitaminniveauer kan have betydelige sundhedsmæssige fordele [19].

‍Behandlingsmuligheder

Effektiv behandling af fedme kræver en individuel tilgang, der tager højde for personens helbredstilstand, livsstil og præferencer [13,14]. Behandling af fedme indebærer en omfattende strategi, som kan omfatte livsstilsændringer, medicinsk behandling og kirurgiske indgreb, tilpasset den enkeltes behov.

At opnå og opretholde en sund vægt begynder ofte med at indføre sunde spisevaner – at øge indtaget af frugt, grøntsager og fuldkornsprodukter og samtidig reducere forbruget af forarbejdede fødevarer og sukkerholdige drikkevarer [8]. Regelmæssig fysisk aktivitet, herunder både konditionstræning og styrketræning, er afgørende for vægttab og for at bevare vægten på lang sigt [8].

For nogle personer kan receptpligtig medicin anbefales som støtte til vægttab, især når livsstilsændringer alene ikke er tilstrækkelige [8]. I tilfælde af svær fedme eller når andre metoder ikke har haft effekt, kan bariatrisk kirurgi overvejes for at reducere mavesækkens størrelse og kalorieindtag [8]. Fedmekirurgi er en medicinsk mulighed for personer med svær fedme og kan hjælpe med at forbedre relaterede helbredsproblemer.

Behandling af fedme kræver ofte en tværfaglig tilgang, hvor kost, motion, medicin og kirurgiske indgreb kombineres under vejledning af sundhedsprofessionelle. Det er vigtigt at konsultere en sundhedsprofessionel for at sikre en sikker og effektiv behandling af fedme.

Reduktion af sundhedsrisici

At reducere de sundhedsrisici, der er forbundet med fedme, kræver en omfattende strategi, som kombinerer livsstilsændringer, adfærdsændringer og – når nødvendigt – medicinske tiltag [8,13,14]. At opretholde en sund vægt gennem afbalanceret ernæring og regelmæssig fysisk aktivitet er grundlæggende for at sænke risikoen for kroniske sygdomme såsom hjerte-kar-sygdom, type 2-diabetes og visse kræftformer [1,4,11].

At håndtere underliggende helbredsproblemer som forhøjet blodtryk, højt kolesterol og forhøjet blodsukker kan yderligere reducere risikoen for alvorlige sygdomme [4,6]. Effektiv kontrol med eksisterende sygdomme er afgørende for at forhindre udviklingen af kardiovaskulære og metaboliske komplikationer forbundet med fedme og beslægtede tilstande.

Regelmæssige helbredstjek og overvågning af vitale sundhedsparametre muliggør tidlig opdagelse og hurtig behandling af potentielle problemer [4,6]. Primærsektoren spiller en central rolle i at levere en grundig evaluering og løbende opfølgning af fedmerelaterede sundhedsrisici.

Ved at vedtage sunde livsstilsvaner, forblive fysisk aktiv og søge rådgivning fra sundhedsprofessionelle kan man markant reducere risikoen for fedmerelaterede sygdomme og forbedre den generelle livskvalitet [1,13].

En vej frem: at tackle fedme med selvtillid

Fedme hos mænd medfører en bred vifte af sammenhængende sundhedsrisici. Fra hjerte-kar-komplikationer og metabolisk syndrom til øget kræftrisiko og hormonelle ubalancer kan konsekvenserne af overvægt være alvorlige. At håndtere fedme kræver en omfattende og proaktiv tilgang med fokus på livsstilsændringer, medicinske tiltag og psykologisk støtte [6,13].

Yazen anerkender kompleksiteten af disse udfordringer og tilbyder personlig støtte for at hjælpe mænd med at håndtere deres vægt, reducere risikoen for fedmerelaterede komplikationer og forbedre deres generelle helbred og trivsel.

‍Referencer

1. World Health Organization. Obesity and overweight. https://www.who.int/news-room/fact-sheets/detail/obesity-and-overweight
2. Batra et al. 2012. The Role of Visceral Fat. Digestive Diseases. 30.1:70–74. https://doi.org/10.1159/000335722 
3. Lee et al. 2018. Comparison of the association of predicted fat mass, BMI, and other obesity indicators with type 2 diabetes risk. Eur J Epidemiol. 33(11):1073-1085. https://doi.org/10.1007/s10654-018-0433-5 
4. Benjamin et al. 2019. Heart disease and stroke statistics 2019 update: a report from the American Heart Association. Circulation. 5;139(10):e56-e528. https://doi.org/10.1161/CIR.0000000000000659 
5. Quiñones-Ossa et al. 2021. Obesity and Stroke: Does the Paradox Apply for Stroke? Neurointervention;16:9-19 https://doi.org/10.5469/neuroint.2020.00108 
6. Powell-Wiley et al. 2021. American Heart Association Council on Lifestyle and Cardiometabolic Health; Council on Cardiovascular and Stroke Nursing; Council on Clinical Cardiology; Council on Epidemiology and Prevention; and Stroke Council. Obesity and Cardiovascular Disease: A Scientific Statement From the American Heart Association. Circulation. 25;143(21):e984-e1010. https://doi.org/10.1161/CIR.0000000000000973 
7. Lv et al. 2024. Gender differences in all-cause and cardiovascular mortality among US adults: from NHANES 2005–2018. Front. Cardiovasc. Med. 11:1283132. https://doi.org/10.3389/fcvm.2024.1283132
8. EASL–EASD–EASO Clinical Practice Guidelines on the management of metabolic dysfunction-associated steatotic liver disease (MASLD). J Hepatol. 81(6):492–542. https://doi.org/10.1016/j.jhep.2024.06.022 
9. Li et al. 2024. Risk factors for hepatocellular carcinoma: an umbrella review of cohort studies. Frontiers in Oncology, 14:1175301. https://doi.org/10.3389/fonc.2024.1175301
10. Wei et al. 2023. Sarcopenic obesity: epidemiology, pathophysiology, cardiovascular disease, mortality, and management. Front. Endocrinol. 14:1185221. https://doi.org/10.3389/fendo.2023.1185221 
11. Ingram et al. 2025. The Relationship Between Obesity and Cancer: Epidemiology, Pathophysiology, and the Effect of Obesity Treatment on Cancer. Curr. Oncol. 32:362. https://doi.org/10.3390/curroncol32060362 
12. Muir CA et al. 2025. Approach to the patient: low testosterone concentrations in men with obesity. J Clin Endocrinol Metab. 110(9):e3125-e3130. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC12342380/ 
13. Taylor et al. 2013. The impact of obesity on quality of life. Best Pract Res Clin Endocrinol Metab. 27(2):139-46. https://doi.org/10.1016/j.beem.2013.04.004 
14. Phelan et al. 2015. Impact of weight bias and stigma on quality of care and outcomes for patients with obesity. Obes Rev. 16(4):319-26. https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC4381543/ 
15. Blagojević et al. 2010. Risk factors for onset of osteoarthritis of the knee in older adults: a systematic review and meta-analysis. Osteoarthritis and Cartilage, 18(1), 24–34. https://www.oarsijournal.com/article/S1063-4584(09)00225-8/fulltext 
16. Parra-Landazury et al. 2021. Obesity and Gallstones. Visc Med. 37(5):394-402. https://doi.org/10.1159/000515545 
17. Rizzoli et al. 2014. The role of dietary protein and vitamin D in maintaining musculoskeletal health in postmenopausal women: A consensus statement from the European Society for Clinical and Economic Aspects of Osteoporosis and Osteoarthritis (ESCEO). Maturitas. 80(3):337. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/25082206/ 
18. Wortsman et al. 2000. Decreased bioavailability of vitamin D in obesity. Am J Clin Nutr. 72(3):690–693. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/10966885 
19. EFSA NDA Panel 2015. Scientific opinion on vitamin D and contribution to the normal function of the immune system: evaluation of a health claim pursuant to Article 14 of Regulation (EC) No 1924/2006. EFSA Journal. 13(7):4182. https://doi.org/10.2903/j.efsa.2015.4182 

Ansvarsfraskrivelse: Denne artikel er blevet oversat ved hjælp af kunstig intelligens. Den originale engelske version er masteren. I tvivlstilfælde har den engelske ordlyd forrang.