Antioxidanter som kosttilskud – er det nødvendigt, eller er kosten nok?

Hvad er antioxidanter?

Antioxidanter er en fælles betegnelse for forskellige stoffer, som kan neutralisere frie radikaler. Frie radikaler er ustabile molekyler, der kan skade celler, proteiner og DNA. De dannes naturligt i kroppen som en del af stofskiftet, men også ved fx fysisk aktivitet, infektioner, rygning, luftforurening og udsættelse for UV-stråling.

Antioxidanter kan opdeles i flere grupper, blandt andet:

• Vitaminer, som C-vitamin og E-vitamin
• Mineraler, fx selen og zink, som indgår i kroppens antioxidative enzymer
• Plantebaserede stoffer, som polyfenoler og carotenoider (fx betakaroten og lycopen)

Tilsammen hjælper disse stoffer med at holde balancen mellem frie radikaler og kroppens eget forsvar.

Oxidativt stress og frie radikaler – hvad betyder det?

Frie radikaler dannes hele tiden i kroppen og har også vigtige funktioner. De spiller blandt andet en rolle i immunforsvaret og fungerer som signalstoffer i forskellige biologiske processer. Men hvis mængden af frie radikaler bliver større, end kroppen kan håndtere, opstår der oxidativt stress. Det er en tilstand, hvor cellernes antioxidative forsvar ikke slår til.

Når det sker, øges risikoen for, at frie radikaler reagerer med cellernes byggesten og kan skade cellemembraner, proteiner og DNA. Langvarigt oxidativt stress kan bidrage til inflammation og er blevet sat i forbindelse med øget risiko for blandt andet kræft, hjerte-kar-sygdom, diabetes, neurodegenerative sygdomme som Alzheimers og Parkinsons samt nyresygdom.

Hvordan neutraliserer antioxidanter frie radikaler?

Frie radikaler er ustabile, fordi de mangler en elektron i deres yderste elektronskal. Elektroner optræder normalt i par, og når et molekyle har en uparret elektron, bliver det meget reaktivt. For at blive mere stabilt reagerer den frie radikal derfor let med andre molekyler og kan “stjæle” en elektron fra dem. Når et andet molekyle mister en elektron, kan det selv blive reaktivt, og der kan opstå en kædereaktion.

Antioxidanter kan bryde denne proces. De kan afgive en elektron uden selv at blive lige så reaktive. Når en antioxidant afgiver en elektron, stabiliseres den frie radikal, og risikoen for, at reaktionen fortsætter, mindskes. På den måde er antioxidanter med til at bremse oxidative reaktioner og beskytte cellernes struktur og funktion.

Kosttilskud med antioxidanter – hvad siger forskningen?

Antioxidanter har længe været forbundet med sundhed, blandt andet fordi de kan reducere oxidative reaktioner i kroppen. Derfor har man haft en teori om, at antioxidanter i pilleform kunne give ekstra beskyttelse. Men når det er blevet undersøgt i store studier, har resultaterne ofte vist det modsatte.

I et kendt studie med 29.133 rygende mænd fik deltagerne enten E-vitamin, betakaroten, en kombination af begge eller placebo. Formålet var at se, om antioxidanttilskud kunne reducere risikoen for lungekræft. Der blev ikke fundet nogen beskyttende effekt. Tværtimod så man flere tilfælde af lungekræft i grupperne, der fik betakaroten, og derfor blev den del af studiet stoppet før tid.

Lignende resultater er set i andre store undersøgelser. Tilskud med E-vitamin og selen har for eksempel ikke vist en klar forebyggende effekt mod kræft. E-vitamin i tilskudsform er tværtimod blevet sat i forbindelse med øget risiko for prostatakræft, mens selen ikke har vist nogen beskyttende effekt.

En mulig forklaring er, at frie radikaler også kan fungere som en slags naturlig bremse for kræftceller. Kræftceller danner ofte mange frie radikaler, hvilket kan gøre det sværere for dem at vokse og sprede sig. Når man tilfører store mængder antioxidanter via kosttilskud, kan denne bremse blive svækket, og kræftcellerne kan få lettere ved at vokse. Forskning har også vist, at antioxidanter kan øge blodtilførslen til tumorer ved at stimulere dannelsen af nye blodkar. Det giver tumoren mere ilt og næring og kan fremme både vækst og spredning. Der er derfor ingen dokumentation for, at antioxidanttilskud beskytter mod kræft. Tværtimod tyder noget forskning på, at de kan forværre og fremskynde sygdomsudvikling.

Næringsrig mad, frugt og grønt – kroppens bedste beskyttelse

Studier, hvor man følger mennesker over længere tid, viser ofte, at personer, som spiser meget frugt, grøntsager, fuldkorn og bælgfrugter, generelt er sundere og har lavere risiko for flere sygdomme. Den beskyttende effekt ser dog ikke ud til at komme fra én enkelt antioxidant, men fra helheden i kosten.

Når antioxidanter kommer fra mad, får du dem i relativt lave mængder og sammen med mange andre stoffer, som kan arbejde sammen og påvirke kroppen på flere måder samtidig. Antioxidanter i mad ser også ud til at virke mere indirekte ved at stimulere kroppens egne forsvarssystemer og enzymer, der håndterer oxidativt stress.

Kosttilskud fungerer anderledes, fordi de ofte indeholder én eller få antioxidanter i koncentreret form og i langt højere doser, end man normalt får gennem kosten. Det kan forstyrre balancen mellem frie radikaler og antioxidanter, og de frie radikalers naturlige rolle som signalstoffer kan blive påvirket. Det er en vigtig forklaring på, hvorfor kosttilskud ikke giver samme positive effekter som mad og i nogle tilfælde kan være direkte uhensigtsmæssige.

Hvad adskiller antioxidanttilskud fra almindelige vitamin- og mineraltilskud?

Kosttilskud med antioxidanter adskiller sig fra almindelige vitamin- og mineraltilskud både i formål og dosering. Antioxidanttilskud markedsføres ofte som ekstra beskyttelse mod sygdom eller aldring og kan derfor indeholde meget høje mængder af enkelte stoffer, som E-vitamin, C-vitamin eller betakaroten. Disse doser er ofte langt højere, end hvad kroppen normalt får via maden.

Almindelige vitamin- og mineraltilskud bruges primært til at forebygge eller behandle mangel, fx ved ensidig kost, visse sygdomme eller øget behov. Her ligger doserne som regel tæt på det anbefalede daglige indtag og er tilpasset kroppens normale funktioner. Ved konstateret eller mistænkt mangel kan sådanne tilskud være relevante, mens antioxidanttilskud generelt ikke har samme formål. At tage antioxidanttilskud “for en sikkerheds skyld” har ikke vist nogen tydelige sundhedsfordele og kan i nogle tilfælde være uhensigtsmæssigt.

Opsummering

Antioxidanter som C-vitamin, E-vitamin og selen omtales ofte som kroppens beskyttelse mod frie radikaler og kan være med til at forebygge eller bremse celleskader. De hjælper med at neutralisere frie radikaler, så kroppen kan regulere deres niveau og holde dem i balance. Forskningen har dog ikke kunnet påvise fordele ved at tage antioxidanter som kosttilskud. Kroppen har brug for antioxidanter i passende mængder, men er ikke tilpasset høje doser i pilleform, som i nogle tilfælde kan påvirke kroppen negativt og øge risikoen for fx kræft. Mere er ikke altid bedre. Den bedste måde at få den rette mængde på er gennem en varieret kost med masser af frugt, grøntsager og andre næringsrige fødevarer, som også bidrager med vitaminer, mineraler og fibre, som kroppen kan optage og bruge på en naturlig måde.